Søgning
27. nov 2020

25 års jubilar, Michael Jonasen

Michael Jonasen, bare 25 år dengang, startede som ung nyuddannet landinspektør i firmaet mandag 27. november 1995. Han startede umiddelbart efter endt uddannelse og fik jobbet, som var det første han søgte.

Firmaet havde dengang adresse på Søndergade i Horsens og var under ledelse af landinspektørerne Finn Bech Jensen, Christian Lund og Svend Smedegaard.

Michael trådte allerede efter 3 års ansættelse og opnået beskikkelse ind i ejerkredsen i firmaet sammen med Svend Smedegaard og Paul Sørensen. Firmaet skiftede lokalitet til Høegh Guldberggade og senere i 2001 pga. pladsforholdene til den nuværende adresse på Strandpromenaden 6.

Michael har med sin store arbejdsindsats igennem de seneste 25 år og senest som formand for bestyrelsen, været med til at udvikle og lede firmaet frem til et moderne landinspektørfirma.

Michael beskæftiger sig med alle slags tekniske og matrikulære sager. Han nyder stor anerkendelse for sin store indsigt og viden inden for det tekniske område og er et udpræget ordensmenneske med store administrative evner.

Jubilaren bor privat i Hornsyld, hvor han i mange år har været engageret i det lokale foreningsliv bl.a. som bestyrelsesformand for vandværket i byen.

Stort tillykke til Michael.

Læs også