Søgning
1. dec 2024

25 års jubilar, Jan Frederiksen

En mørk vintermorgen, onsdag den 1. december 1999, mødte den unge landinspektør Jan Frederiksen op på sin nye arbejdsplads.

Der var forinden lidt prikken på skuldrene fra studiekammeraten Hans. Det mundede ud i at Jan søgte en stilling som landinspektør hos Landinspektørfirmaet Bonefeld A/S. Det var dengang, “i gamle dage”, hvor man ikke havde sin egen personlige mobiltelefon, eller sin egen personlige mailadresse, eller sit eget personlige landmålergrej og -bil. Tiderne er skiftet. Udviklingen er gået stærkt de sidste 25 år. I dag er det utænkeligt at man ikke har en smarttelefon med direkte adgang til databaser og matrikelkort, som man bruger online, onsite, i marken ude hos kunden. Ligeledes er antallet af mails sendt fra egen mailboks i et større antal, end det hele firmaet fik af fysiske breve og fax for 25 år siden.

Jan har været en stor del af udviklingen. Han har fulgt med – og blevet partner undervejs. I dag er Jan vores administrerende direktør. Derudover er Jan ekspert og beskæftiger sig med komplekse landbrugssager, større udstykningssager, arealoverførsler, ejerlejlighedsudstykninger men også tekniske sager – ind i mellem. Desuden har Jan personaleansvaret i virksomheden (det hedder vist noget på udenlandsk). Han har mange evner, bærer mange kasketter og er ikke mindst en utrolig værdsat kollega og partner. Kort og godt!

Tillykke til Jan. 

Læs også