Søgning
1. jun 2026

10 års jubilæum - Søren Fyhn Smidt

Landinspektør Søren Fyhn Smidt havde sin første arbejdsdag i Horsens den 1. juni 2016. Og han røg lige ud i marken på førstedagen. Det er nok et tilfælde at opgaverne på den første arbejdsdag efterfølgende har præget flertallet af arbejdsdagene lige siden.

Søren arbejder i dag med skelreetableringer i forbindelse med bygningsafsætninger, matrikulære sager i almindelighed, tinglysning af BNBO-aftaler og forsyningsledninger og tekniske sager som f.eks. screening af lovgivnings-, tinglysnings- og planforhold i forbindelse med bygningsafsætninger.

Sørens landinspektørkarriere startede hos en af vore kollegaer i branchen. Forinden uddannelsen til landinspektør var Søren også blevet udlært tømrer. Så mål og vinkler var ikke ukendt terræn for Søren.

I dag er Søren bosat i Horsens i en ejerlejlighed som han selv var med til at afsætte, opmåle som projekt.

Begivenheden fejres internt ved en morgensamling den 1. juni.

Tillykke til Søren.

Læs også