Søgning
11. jan 2019

24-7-14 Opførelse af erhvervsbyggeri på kun 14 dage

24-7-14 med denne lille omskrivning af 24-7-365 er Land & Plan A/S sammen med 13 andre virksomheder gået i gang med et 14-dages projekt. Projektet startede fredag morgen kl. 7:00 hvor der kørte en karavane af biler op til byggepladsen, og entreprenørmaskinerne gik med det samme i gang med at grave jord væk på en 16.000 kvm. store grund i Fredericia.

Det var startskuddet til – om alt går efter planen – Danmarks hurtigste erhvervsbyggeri, en udvidelse af Ser Hegns hovedkvarter i Fredericia. Byggeriet skal opføres på blot 14 dage. 

Baggrunden for det hastige byggeri er, at Ser Hegn i december vandt opgaven med at opføre 70 kilometer vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Derfor har Fredericia-firmaet et akut behov for at udvide med lagerplads, lagerbygninger og administration. 

Land & Plan A/S står for projektering, landmåling og afsætning i forløbet. (mj)

Nyheder fra DR

Nyheder fra Licitation

Nyheder fra TVSYD

Læs også