Kort- og landmålingstekniker


Uopfordret ansøgning som kort- og landmålingstekniker til Land & Plan A/S i Horsens

Vi søger altid dygtige, engagerede, strukturerede og udadvendte personer, som kan indgå i et dynamisk arbejdsmiljø blandt dygtige og kvalificerede kolleger.

Arbejdet omfatter alle former for afsætnings og opmålingsopgaver med anvendelse af nyeste instrumenter og beregningssystemer.

Et spændende og selvstændigt job

Du får et selvstændigt job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi benytter os af principperne for det lærende fællesskab og afholder jævnligt interne kurser men deltager naturligvis også i relevante eksterne kurser.

Du får stor kundekontakt med mulighed for at følge opgaverne fra start til slut.

Høj faglighed og godt socialt fællesskab

På arbejdspladsen er der frie rammer, et fagligt udviklende miljø, dygtige og sociale mandlige og kvindelige kollegaer. Vi lægger i firmaet særligt vægt på, at der er en uformel og humoristisk omgangstone og et godt socialt fællesskab, hvilket bla. udmønter sig ved en personaleforening, der står for sociale arrangementer.

Endvidere har firmaet en penthouselejlighed på Islands Brygge i København, som stilles til rådighed for firmaets ansatte.

Du besidder flair for teknisk sagsbehandling, kundekontakt, gode resultater, ”håndtere mange bolde i luften”, kvalitetssikring, kommunikation, har ordensans og et godt humør.

Kontakt os

Vi søger en person med nogle års erfaring, men nyuddannede opfordres også til at søge.

For den rette person kan varigt arbejde påregnes.

Tiltrædelse snarest eller efter aftale. Ansøgninger behandles løbende.

Ønsker du at søge stillingen som kort- og landmålingstekniker, se besøg vores hjemmeside landplan.dk eller ring til Jan Frederiksen på tlf. 7628 6060.

Din ansøgning bedes sendes til Jan Frederiksen på jbf@landplan.dk