Ny ingeniør ansat

Katrine Terndrup Voergaard (24) havde første arbejdsdag tirsdag den 28. januar 2020. Hun er nyuddannet vejingeniør fra VIA UC Horsens. I sin studietid har Katrine haft en praktikperiode i Horsens Kommunes Vej- og Trafikafdeling hvor hun har arbejdet med en række forskellige vej- og trafikprojekter. Efter praktikforløbet fik hun studiejob i samme afdeling hvor arbejdet bestod i udarbejdelse af driftsbeskrivelser, byggemodninger og analyseopgaver.

Katrine er fra Malling hvor hun bor sammen med kæresten Rasmus.

Vi glæder os til at arbejde sammen med hende. (mj)