Søgning
Stillingsopslag

Landinspektør

Uopfordret ansøgning som landinspektør til Land & Plan A/S i Horsens

Er du nyuddannet landinspektør eller landinspektør med joberfaring fra privat praksis, så har vi en stilling til dig. Arbejdet omfatter alle former for matrikulære og tekniske opgaver. Kommende kandidater opfordres også til at søge.

  • Du får et selvstændigt og spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Du får stor kundekontakt med mulighed for at følge opgaverne fra start til slut.

En spændende arbejdsplads

På arbejdspladsen er der frie rammer, et fagligt udviklende miljø, dygtige og sociale mandlige og kvindelige kollegaer. Vi lægger i firmaet særligt vægt på, at der er en uformel og humoristisk omgangstone og et godt socialt fællesskab, hvilket bl.a. udmønter sig ved en personaleforening, der står for sociale arrangementer. Endvidere har firmaet en penthouselejlighed på Islands Brygge i København, som stilles til rådighed for firmaets ansatte.

Faglighed og teamånd

Vi benytter os af principperne for det lærende fællesskab og afholder jævnligt interne kurser men deltager naturligvis også i relevante eksterne kurser. Vi søger engagerede, kreative og udadvendte personer, som kan indgå i et dynamisk arbejdsmiljø blandt dygtige og kvalificerede kolleger.

Dine stærke sider er humør, teamånd og evne til samarbejde, du kan ”multi-taske”, du har ideer, er omstillingsparat og med på noget nyt, samtidig med at du er struktureret og har en god ordenssans.

Kontakt os

Tiltrædelse snarest eller efter aftale. Ansøgninger behandles løbende.

Din ansøgning bedes sendes til
Jan Frederiksen
jbf@landplan.dk